VIDEO: Kom med en tur i spooky halloween-hus - familie bruger en måned på at pynte op

Oktober er lig med halloween-tid. Også for en familie i Horsens, der bruger en måned på at pynte hele hjemmet op til halloween.

Familien lever side om side med al halloween-pynten.

Familien-Schmidts hjem ligner ikke de fleste andres. Især ikke i oktober.

For her går de all-in på uhygge, når de pynter hele huset op til halloween.

Læs også VIDEO: Par har halloween-pyntet huset for 100.000 kroner

- Det startede med, at vi for fem år siden var hjemme hos nogle engelske venner for at holde halloween. Og så skulle vi selv holde det året efter. Så jeg begyndte at lave noget pynt, og det har så udviklet sig. Lidt meget, lyder det fra Rikke Schmidt fra Horsens.

Her ses badeværelset, der er proppet op med uhyggeligt halloween-pynt.

Bruger en hel måned på at pynte op

Rikke Schmidt tænker hele tiden i nye idéer til nyt halloween-pynt gennem året og får inspiration fra blandt andet film, internettet og pinterest.

Læs også Emilie laver vilde græskar: - Trump er det mest uhyggelige

Familien bruger en hel måned på at pynte huset op - og der bliver mere og mere for hvert år.

- Jeg synes, det er sjovt at lave noget anderledes pynt, siger Rikke Schmidt.

- Det har taget om sig, og vi kan ikke stoppe igen, tror jeg, siger hun og griner.

00:33

VIDEO: Ta' med en tur i familien-Schmidts spooky halloween-hus i Horsens.

Luk video

Halloween-huset er ikke en offentlig attraktion, men mere en oplevelse for familien og vennerne.

- Det er sjovt også at gøre folk forskrækkede. Det fedeste ved dét her, er den oplevelse de får, siger hun.

Det har taget om sig, og vi kan ikke stoppe igen, tror jeg.

Rikke Schmidt, Horsens

Familien bor i hjemmet, imens pynten står fremme, men Rikke Schmidt fortæller, at det er noget, de har vænnet sig til.

Al pynten bliver taget ned igen søndag - for så skal julepynten op.

Læs også Snart Halloween: Her er jeres flotte græskar