VIDEO: Kender du denne røver?
Truede kiosk-ekspedient med pistol
11. dec 2013, kl. 17:19
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har i dag offentliggjort overvågningsbilleder fra et væbnet røveri mod en kiosk på M.P. Bruunsgade i Aarhus Midtby.
Røveriet fandt sted lørdag nat, hvor en maskeret mand truede ekspedienten i en 7-Eleven-kiosk med en pistol.
Trods trusler lykkedes det ekspedienten af låse sig inde i et baglokale.
Overvågningsbillederne viser, hvordan røveren selv forsøgte at åbne kasseapparatet, men uden held.
Gerningsmanden stjal i stedet tre flasker spiritus, inden han stak af fra stedet.
Se overvågningsbilleder fra røveriet i videoen øverst på siden. Hvis du har informationer i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på 114.