VIDEO: Hvad sker der egentlig med din stemme til KV?

Roger Buch svarer på spørgsmål om kommunalvalg

03:02

Tirsdag går østjyderne til valg, når der skal sættes vigtige krydser til både regionsrådet og byrådene i kommunerne. Men hvordan er det egentlig med de der stemmer?

For 45 år siden, da jeg skulle stemme ved kommunalvalget, satte jeg kryds ved både partiet og ved en person, fordi jeg faktisk ikke vidste bedre. Efterfølgende fandt jeg ud af, at det var en fejl. Man må kun sætte ét kryds

Henrik Johansen

Hvad sker der egentlig, når man stemmer på en kandidat, der ikke kommer i byrådet, og hvordan fordeles stemmerne, når man stemmer på enliste?

Det er nogle af de spørgsmål, som Henrik Johansen fra Hadsten skrev til TV2 ØSTJYLLAND, og det satte vi os for at finde ud af.

- For 45 år siden, da jeg skulle stemme ved kommunalvalget, satte jeg kryds ved både partiet og ved en person, fordi jeg faktisk ikke vidste bedre. Efterfølgende fandt jeg ud af, at det var en fejl. Man må kun sætte ét kryds, siger Henrik Johansen.

Vi tog nogle af Henrik Johansen spørgsmål med til Randers, hvor vi mødte kommunalforsker Roger Buch, som forhåbentlig kunne gøre vælgerne klogere, før de skal sætte deres kryds tirsdag.

Du kan læse et af Henrik Johansens spørgsmål og Roger Buchs svar her:

- Hvem får de stemmer, hvor man bare sætter et kryds ved partiet?

- Det kommer an på, hvilken opstillingsform man har, hvis man stiller op på en partiliste, så kan man sige, at de stemmer, som går til partiet. Bliver fordelt mellem kandidaterne, først den første, og når han er valgt, så går man videre til nummer to og nummer tre og så videre. Hvis det er en sideordnet liste, så er det den, der har fået flest personlige stemmer, som billedligtalt starter med at få partistemmer, så er det ham, der har næst flest personlige stemmer, der får, svarer Roger Buch.

Du kan se alle spørgsmål og svar i videoen øverst i artiklen.