Video: Her er kæmpefisken
Ny rekord: 177 centimeter og 33,5 kilo
Natten til søndag fangede en lystfisker fra Horsens en kæmpestor malle i en midtjysk sø.
Det er angiveligt den største malle, som er fanget i de seneste to hundrede år i Danmark.
Det var Morten Rasmussen, der fangede den store malle, som søndag blev afleveret til AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, hvor den nu svømmer rundt til stor fornøjelse for de mange gæster.
- Jeg har aldrig set så stor en malle før. Vi har en stor malle i forvejen, som jeg syntes var stor, men nu ser jeg så den her. Det er fantastisk. Vi kan mærke på de gæster, der nu har set den, at det er helt vildt, at der findes så store fisk i Danmark. Men ja, det gør der. Så vi er glade for at have den, siger akvariechef ved AQUA, Jørgen Lund Møller.
I videoen over artiklen kan du se den store malle svømme rundt i sit nye hjem.