VIDEO: Her ankommer vikingeskibe til stort træf

Fredag aften åbner det store vikingetræf på Moesgaard officielt for publikum. Inden da ankom flere flotte skibe til pladsen

00:54

Der er mjød i lange baner, oldnordisk håndværk og store festmåltider over bål, når over 1000 vikinger er samlet til træf på Moesgaard i Aarhus. Der åbnes fredag aften officielt op for publikum.

Inden da er store flotte vikingeskib ankommet til pladsen, og deres færd på vandet kan du se i videoen øverst i artiklen.

Det er tydeligt at se på vikingepladsens størrelse fra oven, at der er tale om et stort træf. 

Her fremgår det også tydeligt, hvor stor en begivenhed træffet egentlig er. Der kommer deltagere langvejs fra, og i år er der sågar 40 års jubilæum.

1350 personer er med, og dertil kommer så en masse tilskuere fra fredag aften og henover weekenden.

Med i alle årene

En af veteranerne er Mads Rode. Han var med første gang som fire-årig.

Jeg har været her alle årene. Jeg var i barnevogn de første år.

Diane Ulriksen

- Jeg blev hurtigt bidt af det. Der er noget med stemningen og den måde, folk er på, siger han og bliver bakket op af Diana Ulriksen, der deltog ved det første træf i 1977:

- Jeg har været her alle årene. Jeg var i barnevogn de første år.

Læs også Røde Orm lukker ned: 92.000 gæster og to aflysninger

Der ventes vikinger fra 13 forskellige lande, og ambitionen er intet mindre end 20.000 tilskuere i løbet af weekenden.

Du kan se billeder af vikingeskibenes ankomst øverst på siden. Herunder er der billeder fra træffet tidligere på ugen og interview med deltagerne.

02:10 Luk video