VIDEO: Her ankommer dronningen til festuge-åbningen
Ved en galla fredag aften på Aarhus Teater skulle dronning Margrethe officielt erklære Aarhus Festuge for åben.
Fredag fandt den officielle åbning af Aarhus Festuge sted i Aarhus Teater, og blandt de deltagende var flere prominente navne.
Det nok største navn af dem alle var dronning Margrethe, der ved ankomsten blev modtaget af Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard.
Læs også
Ved aftenens begivenhed på teatret skal dronningen officielt erklære festugen for åben. Det er en tradition, at dronningen, som er protektor for Aarhus Festuge, den første fredag i ugen åbner festen.
Festugen foregår i perioden fra den 25. august til den 3. september. Festugen har hvert år cirka en halv million besøgende, og det har været afholdt siden 1965.
Herunder kan du høre dronning Margrethe fortælle om Aarhus Festuge: