VIDEO: God julekarma - Føtex delte 250 poser mad ud

Føtex på Mariagervej i Randers delte her til morgen overskudsmad ud

00:44

Føtex på Mariagervej i Randers blev overvældede af interessen, da de annoncerede, at man juleaftensdag klokken 8.00 om morgenen ville dele mad ud, som ville gå på dato i juledagene, for på den måde at give nogle udsatte familier en bedre jul.

- Jamen det er selvfølgelig lidt med blandede følelser, at der er dukket så mange op. Vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe så mange, som muligt, og der var tilsyneladende mange, der havde brug for det, siger salgschef Lars Gade til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Læs også Føtex i Randers deler overskudsmad ud til trængte familier

De 250 poser var væk efter kun lidt over 20 minutter, og selv om der var nogle, der måtte gå forgæves, var det en god oplevelse at dele julemaden ud.

- Der var rigtig mange, der blev glade for det. Der var nogle, der fik en and, og der var masser af gode ting til julemiddagen. Nu kan jeg holde jul med god samvittighed, det er helt sikkert, siger Lars Gade. 

Læs også Rema uddeler tonsvis af mad på falderebet

Det er første år i år, at Føtex på Mariagervej i Randers deler ud af juleglæden på den måde.

- Vi har tre lukkedage efter jul, og der er en masse varer, der går på dato i de tre dage, og vi tænkte fra Føtex’s side, at de kunne gå til et bedre formål end bare at blive smidt ud, siger salgschefen.

Se mere i videoen øverst i artiklen.