VIDEO: Fartens pris
Lænket til kørestol efter spirituskørsel
Politiet er hen over helligdagene på razzia for at fange fartglade østjyder, der har kigget for dybt i påskesnapsen. Høj fart og alkohol i blodet kan få alvorlige konsekvenser.
For den 30-årige Allan Horn fra Silkeborg endte hjemturen fra en våd morgenfest tilbage i 2003 fatalt.
- Jeg havde ingen som helst tro på, at der kunne ske mig noget, jeg var en verdensmand og verdensmester i at køre bil.
Allan Horn kørte frontalt ind i et træ, bilen blev totalskadet, og han brækkede ryggen.
- Jeg kunne simpelthen ikke få ind i mit hoved, at det betød, at jeg skulle leve i en kørestol resten af mit liv.
Hør Allan Horn fortælle, hvilke konsekvenser ulykken har haft for hans liv i videoen over artiklen, og se mere i nyhederne kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.