VIDEO: Få en tur på den nyindviede supercykelsti

På supercykelstien er der god plads til cyklisterne og mulighed for at nyde naturen

00:30

VIDEO: Børn fra Lisbjergskolen var at finde på den nyindviede supercykelsti mellem Listbjerg og Skejby. I videoen kan du få en tur på cykelstien.

Mandag blev den fire kilometer lange supercykelsti mellem Lisbjerg og Skejby indviet. TV2 ØSTJYLLAND var med til indvielsen. Øverst i artiklen kan du få en tur på cykelstien. 

Den nye cykelsti er anlagt sammen med Letbanen og følger Letbanens forløb mellem Lisbjerg og Skejby. Det betyder blandt andet, at man som cyklist kan undgå de store højdeforskelle på den bakkede strækning.

Læs også Supercykelsti indviet: - Skal binde byen sammen på kryds og tværs

Jesper Peter Hansen fra Hvidsten var at finde på supercykelstien.

- Jeg bruger den allerede. Jeg har brugt den i to år med stor fornøjelse. Det er rigtig herligt, at den nu bliver indviet, så der kommer opmærksomhed på den.

Læs også Kommune optager lån: Flere penge på vej til socialt udsatte og klima

Han mener, at cykelstien kan være med til at ændre på, om flere vælger cyklen fremfor bilen. 

- Det er sådan noget, vi skal have for at få folk til at flytte bagdelen fra sæde til sadel, fortæller Jesper Peter Hansen, Hvidsten.

GRAFIK: På kortet kan du se, hvor det i fremtiden blive nemmere at være cyklist. En af de nye cykelstier blev indviet mellem Skejby og Lisbjerg mandag.