Video: Er der mål?

Se videoklip med berømte spøgelsesmål

VM-finalen mellem Tyskland og England i 1966 er et af de mest berømte eksempler på en situation, hvor det vakte debat, om bolden var over stregen eller ej.

I fremtiden sætter den aarhusianske opfindelse GoalRef muligvis en effektiv stopper for de såkaldte spøgelsesmål. Altså situationer, hvor bolden måske - eller måske ikke - er over målstregen i en fodboldkamp.

Det internationale fodboldforbund Fifa vil indføre moderne teknologi til at hjælpe dommerne med at afgøre, om bolden har været over stregen eller ej.

GoalRef fra Aarhus er den ene af de to teknologier, der er med i opløbet om at blive valgt til hele verdens overdommer i de spektakulære situationer.

Igennem årene har der været masser af tvivlsomme kendelser, der har afgjort fodboldkampe i både Danmark og udlandet. Så sent som i foråret havde AGF heldet - og dommeren - med sig, da OB blev snydt for et mål i hjemmekampen mod aarhusianerne.

Du kan se det underkendte OB-mål her.

Nedenfor kan du se flere eksempler på spøgelsesmål i vigtige kampe under EM og VM.

1966
Den mest kontroversielle opg berømte episode af dem alle er det såkaldte spøgelsesmål under VM-finalen mellem England og Tyskland i 1966. Englands Geoff Hursts skud bliver anerkendt som en scoring. England vinder finalen og bliver dermed verdensmestre for første og hidtil eneste gang.

2010
Englands Frank Lampards udligner under VM i Sydafrika mod Tyskland. Bolden var tydeligt over stregen, men dommeren underkender scoringen. Tyskland vinder kampen og kvalificerer sig til kvartfinalen. England bliver sendt hjem.

2012
Ukraine bliver snydt for et mål under EM-kampen mod England. Ukraines Marko Devic sender bolden over målstregen, inden Englands John Terry sparker den væk. Målet bliver aldrig dømt, og værtslandet Ukraine er ude af EM.