VIDEO: Dronningen er på plads i Silkeborg Kirke

Hendes Majestæt er til gudstjeneste i den renoverede kirke på Torvet i Silkeborg

00:26

Søndag er Hendes Majestæt Dronning Margrethe til stede i Silkeborg Kirke på Torvet. Den bliver genindviet, efter at den har været under renovering det seneste år. For at markere det holder biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, en gudstjeneste, som blandt andre Dronningen overværer.

Kort før kl. 10 ankom Hendes Majestæt til kirken og hilste pænt på sognets præster, biskoppen og borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum (V).

En større flok havde taget opstilling på Torvet for at hilse på Dronningen. 

Herefter tog hun plads på en af de nye stole i den flotte kirke. Udover stolene har kirken fået nyt gulv, nyt varmeanlæg, fået optimeret de tekniske installationer, og så har både alter og orgel fået en større overhandling.

Der er fuldstændig proppet i kirken, hvor hver en siddeplads er reserveret. En del af dem, der ikke har fået en plads, tog så opstilling ude foran kirken, da Dronningen ankom.

Her vil der kl. 11.30, når gudstjeneste er ovre, også være en folkefest, der er åben for alle.