Video: Coasteren Heidi lagde sig på tværs af kanalen

Coasteren Heidi lagde sig i dag på tværs efter maskinproblemer

Heidi er med sine 100 meter en lang dame.

Og i dag gik hun på grund ved Mellerup-Voer-kanalen på vej ind til Randers.

- Heidi fik maskinproblemer på vej ind til Randers Havn, hvor den skulle laste noget flis, siger Per Møller, der er havneassistent i Randers Havn.

Han understreger, at der ikke er tale om grundstødningsproblemer, men at skibet har slået anker.

- Heidi ligger lidt skævt, fordi den var på vej ind, så har vinden og strømmen skubbet lidt til bagenden, siger Per Møller.

Dermed endte Heidi på tværs af kanalen. 

Læs også Krydstogts-turisme gavner ikke lokaløkonomien i Aarhus

- Det var ikke planlagt. De panikkede helt vildt og løb rundt på dækket. Det var faktisk meget spændende, siger Magnus Jedig fra Randers.

Han var dernede for at nyde det gode vejr og se, om der var nogen, der fangede sild. Og så fangede han Heidi på video.

Heidi slap fri ved egen hjælp ved 21-tiden tirsdag aften.

00:33

Her kan du se Magnus Jedigs video med Heidi. Video: Magnus Jedig Sørensen

Luk video