VIDEO: Cafeteria i Djurs Sommerland udbrændt
OPDATERET KL. 23.55: 25 brandfolk kaldt ud til brand i forlystelsespark
Lørdag aften udbrød der brand i et cafeteria i Djurs Sommerland ved Nimtofte.
Både Beredskab og Sikkerhed og Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om branden i den østjyske forlystelsespark på Djursland klokken 21.02.
Videoen øverst på siden er filmet af Local Eyes. Se mere på localayes.dk
Her raserede flammerne en burger-restaurant, og ifølge Østjyllands Politi er cirka 400m2 udbrændt.
Cirka 25 brandfolk blev sendt ud til Djurs Sommerland, og de sikrede hurtigt, at branden ikke bredte sig fra restauranten.
Djurs: Håber at åbne som normalt søndag
Klokken cirka 22.40 kunne Østjyllands Politi oplyse til tv2oj.dk, at branden var slukket og under kontrol.
- Ingen personer er kommet til skade, oplyste vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens Rønberg.
Forlystelsesparken lukkede lørdag klokken 18.00, og der var derfor ingen personer i parken. Direktøren fortæller, at han håber, at parken kan åbne op som normalt i morgen, søndag. Det kan du læse mere om her
Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.
Branden raserede cafeteriet Chicken N' Burger: