Video: Abe afgør valget
Se, hvem colobusaberne tror, bliver borgmester
19. nov 2013, kl. 13:10
Mere end 30 dage gammel
Bliver det Henning Jensen Nyhuus (S) eller Claus Omann Jensen (V), der kan kalde sig borgmester i Randers efter kommunalvalget?.
Meningsmålingerne peger i begge retninger. Derfor har en gruppe studerende fra Danmarks Medie- og Journalistsamarbejde været forbi dyrene i Randers Regnskov for at høre, hvem de tror, bliver Randers' kommende borgmester.
I Tyskland blev blæksprutten Paul brugt, da der skulle spås om Tysklands deltagelse ved VM, så hvorfor ikke også bruge dyr i kommunalvalgkampen.
Her i Østjylland er det derimod colobusaberne, der giver deres besyv med.
I videoen nedenfor kan du se, hvem aberne peger på som borgmester i Randers.