VIDEO: Aarhusianerne fejrede 1. maj på Tangkrogen

1. maj blev markeret i hele Østjylland. Også i Aarhus, hvor mange røde faner havde fundet vej til Tangkrogen

01:02

Traditionen tro er der for mange østjyder røde faner, taler og fadøl på menuen, når kalenderen viste 1. maj.  

Og i år var ingen undtagelse. I Aarhus bød det derfor på et optog fra Rådhuspladsen og ud til Tangkrogen i den sydlige del af byen, hvor der var musik og fest. 

Læs også Få overblikket: Her fejres der 1. maj

En af dem, der havde taget turen ud på Tangkrogen i Aarhus var Gudmund Auring, som havde fejret 1. maj i mange år.

- 1. maj har betydet meget for mig helt tilbage siden 60’erne, hvor jeg først blev politisk interesseret, der har jeg været til første maj hvert eneste år lige siden, siger Gudmund Auring

Fejret over hele Østjylland

Det var selvfølgelig ikke kun i Aarhus, at der blev fejret 1. maj. I Horsens var der 1. maj på Rådhuspladsen, mens der i Silkeborg blev fejret 1. maj ved Lunden.

I Randers var der blandt andet mulighed for at høre Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen tale, hvis man ellers var frisk nok til at møde op i Fritidscentret klokken 6.30. Den tale kan man også læse mere om her

Se et udsnit af Mette Frederiksens tale fra Randers herunder:

00:50 Luk video

 

DERFOR FEJRES 1. MAJ

I Danmark blev 1. maj fejret første gang allerede i 1890 efter australsk forbillede.
Siden 1890 er 1. maj overalt i verden fejret som arbejdernes internationale kampdag med demonstrationer, taler og fester.
1. maj blev stiftet som arbejdernes internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 i Paris.
Idéen bag var at bruge en "proletarisk fridag" som middel til at opnå en otte timers arbejdsdag.
Initiativet opstod i Australien i 1856, hvor fridagen blev lagt 21. april og skulle bruges på møder og festligheder til fordel for en kortere arbejdsdag.
Oprindeligt var det meningen, at det kun var i 1856, at de australske arbejdere skulle have fri. Men fest- og kampdagen gjorde et så stærkt indtryk på det australske proletariat, at det blev besluttet at gentage fejringen hvert år.
I 1886 fulgte de amerikanske arbejdere trop og bestemte, at alt arbejde skulle standses på én bestemt dag, 1. maj.
I Danmark er det typisk fagbevægelsen og partiforeningerne hos partierne på venstrefløjen, som står for 1. maj-arrangementerne.
Efter at kampen for en kortere arbejdsdag og andre basale rettigheder var vundet, blev 1. maj i Danmark i stigende grad til en decideret politisk festdag.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, www.1maj.info/Ritzau