VIDEO: 300 indvandrere synger danske sange

Selv om mange knap kan dansk, blev der alligevel sunget danske sange, så det kunne høres på VUC Aarhus i dag

01:34

300 studerende på VUC Aarhus sang i dag danske sange på skolens gange.

Gå med dig.

Normalt bliver sangen sunget af Nephew og Marie Key.

Læs også Ville nedbryde fordomme: Inviterede områdets beboere til eid-fest

Men i dag blev sangen sunget af 300 indvandrere på VUC Aarhus.

For mange af de her kursister, er det en udfordring i sig selv at tale dansk, så jeg er meget rørt.

Lene Christiansen, underviser

Arrangementet er en del af Spil Dansk Ugen, som er musiklivets festuge og Danmarks største musikbegivenhed.

- Det er magisk, og jeg bliver stolt. For mange af de her kursister, er det en udfordring i sig selv at tale dansk, så jeg er meget rørt, siger Lene Christiansen, der er underviser i AVU i dansk som andetsprog og engelsk.

Man bliver glad

VUC Aarhus har arbejdet med overskriften: Musik, lyrik og relationer. Der var tale om totalperformance med live-musik og digital scenografi på skolens gange.

- Vi taler ikke så godt, men det var rigtig godt, siger Reem Hamdan, der studerer Basis Dansk på VUC. Hun deltog også i koret.

- Det er jo noget helt specielt. Man hører nogen, der næsten ikke kan tale dansk synge en dansk sang. Man bliver glad, siger studerende Burak Güngör.

I videoen øverst i artiklen kan du se 300 indvandrere synge danske sange.