Vibeke kom ud af skallen efter mandens død

Hun lukkede af for alting, imens hun passede sin syge mand.

02:51

Op mod 350.000 danskere føler sig ensomme, og det kan være svært selv at se en vej ud af det. I videoen her kan du se, hvad nogle gør for at komme ud af den.

Vibeke Hinge Nielsen fra Hadsten spiser i den her uge sammen med en lang række andre kvinder.

Det ville ikke være sket for år tilbage, hvor hun var travlt beskæftiget med at passe sin syge mand.

- Jeg lukkede af for alting, fordi jeg passede min syge mand og mistede derved en masse kontakt ud ad til, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er meget skamsbelagt at være ensom. Men hvis det var noget, vi alle kunne øve os i at snakke om, kunne det blive mindre voldsomt at fortælle.

Peter Svinth, Foredragsholder, Rosmus

Efter hendes mand døde, besluttede hun sig for at tage til et lokalt fællesspisnings-arrangement, og her mødte hun en dame, der trak hende ud af hendes boble.

Hun fortalte Vibeke Hinge Nielsen om et kreativt hold for kvinder i sognegården, som hun efterfølgende begyndte at komme til hver mandag. Og der mødte hun en masse nye veninder.

- Det at komme ud af skallen og få begyndt et nyt liv betyder utroligt meget. Man kommer ud af ensomheden, siger Vibeke Hinge Nielsen.

01:15

VIDEO: Tidligere på året mødte TV2 ØSTJYLLAND også 91-årige Ove, der har fundet et fællesskab i en lokal mandegruppe, efter hans kone er kommet på plejehjem.

Luk video

Hun er ikke i tvivl om, at hendes liv var blevet anderledes, hvis hun ikke havde besluttet sig for at tage til fællesspisning den gang.

- Jeg tror, at det havde betydet, at jeg havde lukket mig mere og mere ind i mig selv. Der var så mange ting at tænke på, siger hun.

Læs også 91-årige Ove var ensom, men nu er han med i mandegruppe: - Her er jeg lykkelig

350.000 er ensomme

Selvom det ikke er noget, de fleste skilter med, er rigtig mange danskere ensomme. Faktisk op mod 350.000 - altså lige så mange, som der bor i hele Aarhus Kommune.

Folkebevægelsen mod Ensomhed forsøger at gøre op med den tendens ved at arrangere fællesspisning i Østjylland - på kryds og tværs af aldre, køn og interesser. Og de tager imod nye gæster hver gang og sørger for at finde en plads til dem, så de ikke skal bekymre sig om at komme til at sidde alene.

Jeg synes, det var meget trygt, at man ikke skal gå og lede efter en plads.

Bente Kejser, Tilst

Bente Kejser deltog for første gang onsdag. 

- Jeg synes, det var meget trygt, at man ikke skal gå og lede efter en plads. Jeg fik anvist en rigtig god plads, siger efterlønner Bente Kejser fra Tilst.

Peter Svinth har været ensom. Nu holder han foredrag om det for andre.

Hun kom til at sidde ved siden af Steffen Damsø Herping-Hansen, der er studerende og flyttede til Aarhus for et halvt år siden.

Han kommer jævnligt til arrangementerne for at have nogle at spise med og få bedre mad, end han selv kan lave. Og det er ikke usædvanligt, at unge også kan føle sig ensomme.

Læs også Flere unge søger ud af ensomheden: - Jeg følte mig dum, kedelig og åndssvag

Unge er også ensomme

10-12 procent af de unge i Danmark, mellem 16 og 29 år, føler sig ofte eller altid ensomme. Det viser tal fra Ventilen, der er en forening mod ensomhed. 

Frederik Svinth fra Djursland har også været ensom, og han holder nu foredrag om det for andre.

Der er altid en frygt for at invitere nogle ind i ens liv, fordi hvis jeg giver en lillefinger, tager de så hele armen. Der er en distance.

Peter Svinth, Foredragsholder, Rosmus

- Det er meget skamsbelagt at være ensom. Men hvis det var noget, vi alle kunne øve os i at snakke om, kunne det blive mindre voldsomt at fortælle, siger Peter Svinth til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Børnetelefonen åbner i Aarhus - skal være jysk centrum

Han tænker, at vi i Danmark har svært ved at invitere nye mennesker ind i vores liv, men at vi skal blive bedre til det.

- Der er altid en frygt for at invitere nogle ind i ens liv, fordi hvis jeg giver en lillefinger, tager de så hele armen. Der er en distance. Jeg tror, den kan være særlig dansk. Men vi skal huske på, at da vi fik venner i folkeskolen, spurgte vi jo, om de ikke ville med hjem. Det kommer ikke af sig selv. Det starter altid ved, at man spørger en person, om de vil med hjem, siger han.