Vibe på vej til AGF?
Mulige forhandlinger i gang inden transfervinduet lukker
AGF er tilsyneladende interesseret i Lasse Vibe, skriver JydskeVestkysten i dag.
Lasse Vibe forlængede i efteråret sin kontrakt med Sønderjyske frem til sommeren 2015, men noget tyder på, at offensivspilleren næppe kommer til at være i klubben så længe.
Et salg fra Sønderjyske kan muligvis blive aktuelt, inden transfervinduet lukker på torsdag.
Ifølge avisen er Lasse Vibe på ønskelisten i AGF, der pønser på at hente spilleren til klubben i dette vindue. AGF står til at sige farvel til Aron Johansson, som sandsynligvis skifter til hollandsk fodbold i dag mandag.
Lasse Vibe har fået sin fodboldopdragelse i AGF. Hverken AGF eller Sønderjyske bekræfter dog, at der foregår forhandlinger om Lasse Vibe.