- Vi undskylder
Nordea kryber til korset og beklager svindel
I mere end to år har en medarbejder Nordeas filial i Hammel systematisk bedraget tre af bankens kunder, og i den periode har den kvindelige bankrådgiver franarret dem op mod en kvart million kroner.
TV 2 | ØSTJYLLAND har i dag mødt Ronnie Kjær Voldbirk, der har fået stjålet over 100.000 fra sine private bankkonti.
- Hvis ikke man kan stole på sin bank, hvem kan man så stole på, siger Ronnie Kjær Voldbirk til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Stjal over 100.000 kr. fra kunder
Og nu lægger banken sig fladt ned på ryggen og beklager.
- Vi har jo selvfølgelig tænkt os at holde kunderne skadesfri, og vi selvfølgelig også tænkt os at sige undskyld, siger Niels Thorslund, der er områdechef for Nordea Jylland Øst, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Banken anmeldte selv kvinden til politiet i december, da bedrageriet blev opdaget.
I indslaget øverst på siden kan du se, hvordan Ronnie Kjær Voldbirk kunne overse det store pengetab.