Vi sviner på stranden
Borgernes svineri skal stoppes
Når solen skinner og turen går til stranden skal østjyderne blive bedre til at tage skraldet med hjem igen.
På blot tre dage er der blevet indsamlet mange sække fyldt med skrald alene på stranden i Grenaa. Det er for galt, mener kommunen, og den vil nu sætte en stopper for borgernes svineri:
- Jeg tror, folk ville blive overrasket over hvor lang tid det tager at nedbryde for eksempel et cigaretskod. Det tager op til fem år. En ispind kan tage op til ti år at nedbryde, fortællert Ryan Metcalfe, der er koordinator i Kommunernes Internationale Miljøorganisation.
For at stoppe svineriet havde Norddjurs Kommune og Kommunernes Internationale Miljø Organisation i dag slået lejr i Grenaa for at sætte fokus på, hvordan affaldet påvirker miljøet omkring stranden.
Se mere i videoen øverst på siden.