Vi skriver mails til kommunen
Positive over for digital kommunikation
Det er blevet helt naturligt at kontakte kommunen over computeren via e-mails og formularer.
En ny undersøgelse foretaget af Rambøll Managment Consulting viser, at østjyderne er dem, der er mest positive over for digital kommunikation mellem borgere og kommune. Det skriver P4 Østjylland.
Omkring 30 procent af øst-og midtjyderne finder det acceptabelt, at kommunikationen med kommunen foregår på kommunen.
Landgennemsnittet ligger på 27 procent.
Markedsføring og hjælp er vejen frem
Randers Kommune er en af de kommuner, som har haft succes med at få borgerne til at bruge de digitale løsninger.
Kommunen har på to år fordoblet antallet af borgere, der bruger digitale selvbetjeningsløsninger.
- Vi har mange steder gjort borgerne opmærksomme på, at der er disse muligheder, og vi har også tilbudt dem undervisning i at gøre det, siger kommunikationschef Karen Balling Radmer fra Randers Kommune til P4 Østjylland.
Regeringen har en målsætning om, at al kommunikation mellem borgerne og det offentlige skal foregå digitalt i 2015.