Vi har kun set toppen
Sociale medier får langt større rolle i fremtiden
De sociale medier kommer til at fylde langt mere i østjydernes hverdag i fremtiden. Faktisk har vi i dag kun set toppen af isbjerget.
Sådan lyder profetien fra medejer af Innovation Lab i Aarhus Mads Thimmer.
I dag er det Twitter og især Facebook, østjyderne anvender i deres relationer til venner og bekendte på nettet. Men efterhånden som især de yngre vender Facebook ryggen, popper der løbende nye sociale medier frem.
- Vi har indtil videre kun set cirka fem pct. af, hvad vi kan regne med at se på de sociale medier, siger Mads Thimmer til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Filmer sig selv - hver dag
For mange er Facebook og Twitter i dag medier, man aktivt vælger til, når man vil i forbindelse med andre. I fremtiden vil de sociale mediers betydning dog ændre sig radikalt, forudser Mads Thimmer.
Han spår en udvikling, hvor de sociale medier er helt centrale. Hele samfundet vil med tiden nærmest være bygget op omkring dem.
- På nettet starter man i fremtiden på de sociale medier, hvorfra man så bevæger sig videre til andre medier. De bliver omdrejningspunktet for det hele.
TV 2 | ØSTJYLLAND mere i tv-indslaget øverst på siden.