- Vi er nødt til at se fremad

Morten Wieghorst efter Horsens-nederlag

01:17

1 af 2

Torsdag aften tabte AGF endnu en gang på hjemmebane, da AC Horsens vandt 2-1 i NordicBet Ligaen.

Og dagen derpå gør nederlaget ondt på Fredensvang.

- Jeg har det stadig ikke godt. Lige så skidt som i går (torsdag, red), men vi bliver nødt til at se fremad, og det er rigtig hårdt for alle involverede, spillere, trænere og ledere, men der er ikke nogen, der kommer og fikser det for os, siger AGF-træner Morten Wieghorst.

AGF har i denne sæson kun hentet en sejr i otte hjemmekampe i landets næstbedste række.

SE: Horsens vinder lokalopgør

Morten Wieghorst håber, at modgangen på sigt kan vendes til noget positivt.

- Det er svært at komme gennem modgang, men det kan også bruges positivt. Modgang gør stærkere, siger man. Hvis vi skal op i helikopteren og se det oppe fra, så er det sådan, at det skal anskues. Vi skal selvfølgelig ud af det nu, det er det primære, men vi skal samtidig lære af det og blive stærkere til fremtiden, siger AGF-træneren.

AGF er nummer fem i NordicBet Ligaen med 19 point efter 13 runder.

Du kan se hele interviewet med AGF-træneren i videoen øverst i artiklen.