Veteranbiler hærget for 500.000 kr.
Ukendte gerningsmænd muntrede sig med at smadre vinduer og døre på to Mercedes-veteranbiler, der var opmagasineret i Århus.
De to cabriolet-modeller stod opmagasineret i en lagerhal på Jens Baggesens Vej i det nordlige Århus.
Da ejeren mandag kiggede forbi, kunne han konstatere, at bilerne var blevet ødelagt.
- Vinduer og døre er blevet ødelagt med køller. Og inventaret er smadret, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Noget tyder på, at gerningsmændene har befundet sig i lagerhallen i et stykke tid. På et tidspunkt har de anvendt en el-hejs til at løfte bilerne op og smide dem ned på betongulvet.
Skaderne på de to veteranbiler forventes at løbe op i omkring 500.000 kroner. Hærværket er foregået i tidsrummet lørdag morgen kl. 8.00 til søndag aften kl. 23.
- Vi har sikret os nogle spor fra stedet. Så vi håber, vi kan finde ud af, hvem der står bag, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi uden at uddybe nærmere, hvad disse spor består i.
Her fandt hærværket sted:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Jens+Baggesens+Vej+43,+8200,+%C3%85rhus&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017739,0.055661&ie=UTF8&cd=1&geocode=FZkWWQMdnIqbAA&split=0&t=h&ll=56.165722,10.193596&spn=0.013763,0.043945&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort