Vestas vippet af tronen
Er nu ikke længere verdens største
Vestas er blevet vippet af vindmølletronen. Den gigantiske vindmølleproducent er nu blevet overgået af endnu større gigant.
Den østjyske vindmølleproducent Vestas har længe siddet på tronen som den største vindmøllevirksomhed. Men nu må Vestas se sig vippet af pinden af amerikanske GE Wind, der nu indtager førstepladsen.
Tyske Siemens ånder nu Vestas i nakken og indtager en tredjeplads på vindmøllemarkedet i verden.
En af grundene til at Vestas ikke længere er den største, skyldes, at virksomheden har misset nogle store og vigtige ordre.
Der hvor Vestas har tabt stort terræn, er offshore - altså vindmøller til havs. De udenlandske konkurrenter får altså flere offshore-ordre end tidligere, og det får Vestas til at sakke bagud.
Blandt andet er tyske Siemens, som har størstedelen af sin produktion af vindmøller i Danmark, blæst fra en 9. til en 3. plads på listen over de største vindmøllevirksomheder.