Vestas: Ordrerne strømmer ind

Ordrerne strømmer ind til vindmølleproducenten Vestas

Vestas med hovedsæde i Randers har medvind i disse dage. Vindmølleproducenten har netop landet en ordre på 60 MW til projekter i Brasilien. Det betyder, at Vestas skal levere 30 vindmøller, installere dem og sætte dem i drift.

Levering af møllerne begyndes i fjerde kvartal 2012 frem til tredje kvartal 2013.

Bestillingen fra brasilianerne kommer efter, Vestas torsdag indgik en historisk stor rammeaftale med det franske energiselskab EDF Energies Nouvelles.

Franskmændene forpligter sig til at købe mindst halvdelen af alle sine fremtidige vindinstallationer på land i Europa og mindst 30 procent af alle sine fremtidige vindinstallationer på land i USA fra Vestas til levering i 2012 til 2014.

- Aftalen forventes for Vestas at have et potentiale på op til 2000 MW eller endog mere. Rammeaftalen er resultatet af et tæt samarbejde og et stærkt forhold mellem EDF EN og Vestas, siger koncernchef for Vestas, Ditlev Engel om aftalen.

De milde vinde, der blæser hen over Vestas betyder, at selskabets aktier stiger. Fredag var de oppe med over syv procent i kurs 128,6 i forhold til lukkekursen på fondsbørsen torsdag.