Vestas med ny god aftale
Den danske vindmøllekoncern Vestas lander to ordrer i USA. Kunden er amerikanske Sunedison
Den danske vindmøllegigant Vestas lander to ordre i USA. Det oplyser selskabet tirsdag aften.
Her oplyser den danske vindmøllekoncern, at man for det første har modtaget en fast og ubetinget ordre i USA på 47 V112-3.3 MW-møller med en samlet kapacitet på 155 MW.
Se: Vestas skaber job i Randers
Kunden er Sunedison, og vindmøllerne skal leveres til Maine, USA. Kontrakten inkluderer levering og idriftsættelse af vindmøllerne, samt en tiårig serviceaftale.
Idriftsættelse forventes i andet halvår af 2016.
Den anden aftale, selskabet har hevet i hus, tæller 83 V117-3.3 MW-møller, svarende til 274 MW. Også her er Sunedison aftager, men lokationen er Texas. Også denne kontrakt inkluderer levering og idriftsættelse af vindmøllerne og en tiårig serviceaftale.
Se: Vestas får ny milliardordre
Idriftsættelse forventes i første halvår af 2016.
For bare få dage siden landede en kontrakt om 75 vindmøller og 150 megawatt i underskrevet stand på Vestas' bord.
Her var kunden også amerikansk, det var nemlig EDF Renewable Energy i den amerikanske delstat Texas, oplyste Vestas i en fondsbørsmeddelelse.