Vestas får spansk ordre

Den østjyske vindmøllegigant skal levere 43 møller til to projekter i Spanien.

Vestas, der har hovedsæde i Randers, har modtaget en ordre på 18 styk V90 3,0 MW vindmøller og 25 styk V90-1,8 MW-vindmøller til to projekter i Spanien.

Kontrakten omfatter levering, installation samt en femårig serviceaftale.

Ordren er modtaget fra EDP Renováveis, som er EDP-koncernens vedvarende energiselskab.

EDP Renováveis er p.t. det tredjestørste selskab inden for drift af vindkraftanlæg i Europa og det fjerdestørste i verden.
Vindmøllerne er til projekter beliggende i Terra Alta i Tarragona-provinsen i Catalonien.