Vestas får ordre fra Portugal

Vindmækkekoncernen Vestas med hovedsæde i Randers skal levere 34 møller til portugisisk virksomhed.

Vindmøllevirksomheden Vestas har modtaget en ordre på 34 styk V90-3,0 megawatt vindmøller til Toutiço-projektet, beliggende i Coimbra-distriktet i den centrale del af Portugal.

Ordren er modtaget fra Enersis SGPS S.A., en af Europas største virksomheder inden for vedvarende energi.

Kontrakten omfatter levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne samt en femårig serviceaftale. Levering forventes påbegyndt i løbet af efteråret 2008 og forventes afsluttet i løbet af efteråret 2009.

- Vi glæder os meget over, at Enersis endnu engang har valgt V90-3,0 MW-vindmøllen til et nyt projekt i Portugal. Møllerne vil blive tilføjet Enersis' eksisterende flåde på 76 V90-3,0 megawatt møller, siger Juan Araluce, der er administrerende direktør for Vestas Mediterranean.