Vestas dykker på børsen efter amerikansk skatteudspil

Barclays vurderer, at nyt skatteudspil i USA kan betyde stor usikkerhed for Vestas og resten af industrien

Vestas-aktien er fredag morgen i modvind og falder over otte procent på børsen. Foto: Morten Stricker - Scanpix

Foto: Morten Dueholm - Scanpix

1 af 2

Vestas-aktien er fredag morgen i modvind og falder over otte procent på børsen.

Aktien er faldet meget kraftigt. Vestas er meget eksponeret mod det amerikanske marked og er derfor afhængig af, at der er politisk stabilitet.

Michael Friis Jørgensen, chefanalytiker, Alm. Brand

Det sker, efter at Republikanerne i USA natten til fredag dansk tid præsenterede et nyt skatteudspil, der kan føre til færre støttekroner til vindmølleindustrien.

Udspillet betegnes ifølge nyhedsbureauet Reuters som den potentielt største ændring af det amerikanske skattesystem siden 1980'erne.

Læs også Ramt i hovedet af kran: MHI-Vestas-medarbejder i kritisk tilstand

Eksponeret for amerikansk marked

Ifølge Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker i Alm. Brand, falder aktien, fordi skatteudspillet skaber stor usikkerhed for Vestas.

- Aktien er faldet meget kraftigt. Vestas er meget eksponeret mod det amerikanske marked og er derfor afhængig af, at der er politisk stabilitet, siger han til Ritzau.

Han tilføjer, at det så tidligt i stadiet er meget usikkert, hvorvidt skattereformen overhovedet bliver vedtaget.

Læs også Jagten på pigerne er gået ind: Google viser sig frem

Skattelettelse i julegave

Ritzau Finans citerer også storbanken Barclays for, at skattereformen kan have "skadelig effekt på markedsvolumener og priser" for vindmølleindustrien, hvis den bliver gennemført.

Forslaget fra Republikanerne i Repræsentanternes Hus lægger blandt andet op til at sænke en skatterabat.

Læs også Dyrepark-ejer har tjent 650 mio. kr. på aktier siden nytår

Det vil med forslaget føre til en sænkning af skatterabatten på næsten en tredjedel til 15 dollar per megawatt-time, for projekter der er påbegyndt efter 2. november 2017.

- Vi arbejder på at give det amerikanske folk en kæmpe skattelettelse i julegave, sagde præsident Donald Trump i Det Hvide Hus under afsløringen af udspillet ifølge nyhedsbureauet AP.

Læs også Japansk vindmølle-industri henter inspiration fra Østjylland

Ingen væsentlige lovændringer

Flere forskellige brancheorganisationer har allerede kritiseret planen. Det samme har Demokraterne, der mener, at den kun tilgodeser de rigeste.

Udspillet vil igen teste Republikanernes evne til at levere resultater.

Partiet har stadig ikke formået at gennemføre væsentlige lovændringer, siden Donald Trump overtog præsidentembedet i januar - selv om Republikanerne har flertallet i begge Kongressens kamre.