Vestas-ansatte i strejke
De ansatte i produktionen på vindmøllefabrikken Vestas har nedlagt arbejdet.
29. apr 2005, kl. 13:06
Mere end 30 dage gammel
De ansatte i produktionen på vindmøllefabrikken Vestas i Randers nedlagde arbejdet fredag morgen.
Arbejdsnedlæggelsen sker angiveligt, fordi ledelsen vil flytte en del af produktionen til udlandet.
Medarbejderne mener ikke, at de er blevet orienteret tilstrækkeligt om flytningen, og de føler det som en hån, at de kun har fået informationer via email.
Arbejdsnedlæggelsen omfatter ikke de ansatte i administrationen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om strejken i dagens udsendelser.