Vesta får kæmpeordre fra Canada
Den danske vindmøllefabrikant Vestas med hovedkontor i Randers har medvind på det canadiske marked.
Således har en kunde placeret en ordre på 79 vindmøller og har option på yderligere 208 møller. Det oplyser Vestas i en meddelelse.
Ordren kommer fra Capital Power Corporation via Capital Power L.P., som er den juridiske ejer af Capital Power's vindprojekter i delstaterne Ontario og British Columbia. Den store ordre lyder på levering og idriftsættelse af 44 stk. V100-1.8 MW-vindmøller og 35 stk. V90-1.8 MW-vindmøller.
Møllerne skal leveres og sættes i drift i 2012, og det er Capital Power selv, der er ansvarlig for installation af møller og tårne. Optionen er dog betinget af miljømæssige og lovgivningsmæssige godkendelser på provinsniveau.
Umiddelbart rykker ordren ikke ved Vestas' forventninger til indeværende års resultater, hedder det i meddelsen.