Verdensmestre i hård dyst

Andrej Lawaetz Bendtsen (til højre) endte med at vinde foran sin kammerat, Mathias Larsen (forrest).

Østjyske roere var for en stund konkurrenter

De to østjyske verdensmestre i roning Andrej Lawaetz Bendtsen og Mathias Larsen befinder sig normalt i samme båd, hvorfra de kæmper en fælles kamp mod deres konkurrenter - men ikke i dag.

Aarhus Roklub afvikler de nordiske mesterskaber i indendørs roning, og under disse mesterskaber var Andrej Lawaetz Bendtsen fra Aarhus og Mathias Larsen fra Odder for en stund hinandens modstandere.

Andrej Lawaetz Bendtsen endte med at vinde førstepladsen foran sin normale ro-kammerat.

- Det var fint. Det er mit sidste år som U23-roer, og når jeg kæmper mod Mathias, så er det om at få sat sig et ordentligt aftryk, inden jeg forlader klassen, sagde den smilende vinder efter konkurrencen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Andrej Lawaetz Bendtsen og Mathias Larsen er regerende verdensmestre, efter at de sidste år vandt guld i letvægts-dobbelt-firer i U23-klassen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig