Verdensmester i karate
16-årig gymnasieelev vinder VM-guld
Grenaa Kampsport har opfostret en ny verdensmester i karate. Forleden vandt den 16-årige Oliver Valentin Krogstrup U-18 VM i Serbien.
- Det er superfedt. Der har været rigtig meget arbejde ved det, så det er fedt at se, at det lønner sig at kæmpe for det, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kæmpe præstation
I alt måtte Oliver Valentin Krogstrup igennem fire kampe inden han kunne kalde sig verdensmester. En præstation der ifølge træner Mads Eriksen er den største i kubbens historie.
- For en lille klub som os er det jo helt uhørt, at vi har mønstret en U-18 verdensmester i fuld kontakt karate. Det er helt klart den største præstation i klubben, i de 25 år den har eksisteret, siger han.
Det næste store mål for Oliver Valentin Krogstrup er senior VM i Ungarn i 2014.
Se indslaget med verdensmesteren herover