Verdens største
Se, hvordan Vestas rejser supervindmølle
Den er 220 meter høj, har et vingefang på 160 meter, og om bare få år kan syv af denne størrelse mølle forsyne hele Aarhus med el.
Vestas har nemlig produceret en ny supervindmølle med navnet "V164-8.0 MW", som bliver verdens største og kraftigste nogensinde. Møllen bliver betegnet som et "ingeniørmæssigt højdepunkt i vindindustrien"."
Vindmøllen er udviklet i samarbejde med blandt andet Vestas' hovedkvarter i Aarhus.
Lige nu er der kun opstillet én mølle af den slags, og det er en prototype, som lige nu troner ved testcentret i Østerild i Nordjylland.
Normalt kan journalister godt lide at regne alting i fodboldbaner, men med hvad denne vindmølle angår, er størrelsesforholdet noget helt andet. Møllen er fire gange så høj som Rundetårn og møllehovedet er på størrelse med et parcelhus.
Se Vestas rejse vindmøllen i videoen øverst på siden.