Verdens største solvarmeanlæg åbnet i Silkeborg

Fremover vil mange silkeborgensere blive forsynet med varme fra det nye solvarmeanlæg

01:37

Ideen til teknologien bag solceller stammer helt tilbage fra 1839.

12.436 elementer.

Det er hvad verdens største solvarmeanlæg, består af. Det blev i dag indviet ved Sejling Hede ved Silkeborg.

Læs også Verdens største solvarmeanlæg taget i brug

Og det er en stor mængde energi, det nye anlæg kommer til at producere. 

Desværre er det sådan, at solen ikke skinner, men det er en glædens dag.

Leif Bæk, Silkeborg Forsyning

- Vi henter 20 procent af vores varmebehov via solvarmeanlægget, fortæller Leif Bæk, bestyrelsesformand i Silkeborg Forsyning til TV2 ØSTJYLLAND.

Også fra politisk side af er der stor begejstring for, at det fremover er solens stråler, der skal være med til at dække energibehovet i kommunen.

- Det her vil være med til at sikre, at silkeborgenserne får billig og grøn varme, så man kan skrue en smule op for varmen inde i stuen om vinteren, samtidig med at man har god samvittighed. siger Steen Vindum, borgmester i Silkeborg Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

Et ansvar for miljøet

Blandt naboerne til anlægget er der forskellige meninger om udsigten til solenergi.

- Hvis prisen falder, så har det en betydning, og ellers har det ikke, siger pensionist Kaj Jacobsen.

Solvarmeanlægget strækker sig over et enormt areal.

- Vi har allesammen et ansvar for miljøet, og for at få det hele til at køre lidt bedre og billigere. Hvis det her er måden, at vi kan gøre det på, så er det jo perfekt, fortæller Mikkel Jørgensen, som er studerende. 

Lige nu arter sommervejret sig ikke i forhold til at skabe solenergi, men stemningen var alligevel høj ved Sejling Hede.

Læs også Madaffald genanvendes: Bananskræller skal gøde markerne

- Desværre er det sådan, at solen ikke skinner, men det er en glædens dag, slutter Leif Bæk, bestyrelsesformand i Silkeborg Forsyning. 

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om det enorme solvarmeanlæg.