Ventetid på høreapparater i knap to år

Århusianere må vente op til 22 måneder på at få et høreapparat. Det giver forringet livskvalitet, mener Høreforeningen.

Hvis en århusianer hører så dårligt, at han har brug for høreapparat, må han skrue op for lyden på fjernsynet og væbne sig med tålmodighed: Ventetiden på et høreapparat er på nuværende tidspunkt 22 måneder på Århus Universitetshospital. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Og de lange ventetider på høreapparater i det offentlige er desværre ikke engang noget nyt:

- I de fem år, jeg har været formand, er det kun blevet værre. Men selvom alle er enige i, at det er et problem, og politikerne godt har vidst det i årevis, sker der ikke noget. Det er, som om man negligerer det, konstaterer Søren Dalmark fra Høreforeningen og fortsætter:

- Jeg ved godt, høretab ikke er en dødelig sygdom, men de mennesker, der rammes, får forringet livskvaliteten, både i privatsfæren og på arbejdspladsen, siger Søren Dalmark.

Ifølge tal fra Høreforeningen ligger Århus i top med 22 måneders ventetid, men også Odense og Nykøbing Falster ligger højt med ventetid på godt et år. Andre steder kommer man til efter tre, syv og ti måneders ventetid.

Årsagen er blandt andet stigende efterspørgsel på høreapparater, fordi flere mennesker rammes af høretab, og der samtidig bliver stadig flere ældre. Oven i købet har mange offentlige klinikker svært ved at skaffe personale, der ofte vælger at arbejde i det private erhvervsliv, hvor lønnen er højere og arbejdspresset mindre.

Formand for Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab, overlæge på Århus Universitetshospital Randi Wetke, siger, at ventetiden har kolossale konsekvenser for dem, der venter:

- For gamle svage mennesker er det simpelthen forfærdeligt. De bliver isolerede, deprimerede og risikerer også at blive hurtigere demente. For yngre mennesker kan det betyde, at de mister deres job. Vi har engang haft verdens bedste høreforsorg - men det har vi desværre ikke mere, siger hun.

<b>Enige om at det var uacceptabelt</b>
For 10 år siden var ventetiden på et høreapparat visse steder i landet op til et år. Og allerede dengang var lægelige eksperter og politikere enige om, at det var uacceptabelt. At det alligevel kun er gået den forkerte vej siden, skyldes ifølge generalsekretær i den internationale organisation Hear-It, Kim Ruberg, at hørehæmmede er en lidelse med lav status:

- Jeg har altid i internationale sammenhænge brugt den danske høreomsorg som et eksempel på, hvor godt det kan gøres. Men det går ikke særlig godt for os længere. Problemet er, at høretab ikke bløder, siger Kim Ruberg, der kalder vores lange ventelister for et "u-landsniveau".

Ansvaret for undersøgelse af de hørehæmmede og udlevering af høreapparater ligger i regionerne. Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) mener også, de lange ventelister er dybt problematiske.

Men han skyder skylden på tilskudsordninger, der sender patienter over i den private sektor, mens det offentlige tilbud udhules.

- Man har haft et politisk ønske om, at opgaven skulle løses både af det offentlige og private. Og det har desværre gjort det umuligt for os at opretholde den høje standard i det offentlige. Rent faktisk behandler vi flere og flere, men vi mangler personale. Vi har forsøgt at uddanne flere, men de stryger direkte over i den private sektor, siger Bent Hansen.

<i>Kilde: Kristeligt Dagblad</i>