Ventetid gør småbørn sterile
Snesevis af drenge med testikler, der ikke er faldet ned i pungen, står på venteliste til operation på Skejby Sygehus.
Ventetiden på en operation kan have fatale konsekvenser for drengene senere i livet. Den medfører nemlig en risiko for, at deres evner til selv at få børn forringes eller helt ødelægges.
I januar i år stod i alt 67 drenge på venteliste, og intet tyder på, at situationen er blevet forbedret siden.
Den lange ventetid bekymrer blandt andre Rikke Berg Hemicke fra Hornslet på Djursland. Hun er mor til en to-årig dreng, hvis ene testikel ikke er faldet ned i pungen.
Indtil videre har familien efter eget udsagn ventet et år og otte måneder på en operation.
Dette til trods for, at små drenge ifølge retningslinjerne bør opereres, inden de fylder et år.
- Jeg har ventet i sygehussystemet, siden min søn var få måneder gammel. Han har brug for en operation for hans manglende testikel, og mens han venter, bliver hans prognose for testikelkræft og ufrivillig barnløshed dårligere og dårligere, siger Rikke Berg Hemicke
til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i torsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.