Venter på det rigtige

Foto: badenfoto.dk

Målmandstalent håber på et skifte

Der har været konkret bud efter AC Horsens 20-årige målmandstalent, Frederik Rønnow, der dog indtil videre har takket nej.

Rønnow var én af sidste sæson store profiler i Superligaen, og med nedrykningen til 1. Division var det forventet af de fleste, at Frederik Rønnow vil være fortid i AC Horsens.

Selv håber hovedpersonen, at han ikke skal spille i den næstbedste række efter sommerferien.

- det er ikke optimalt at skulle spille i næstbedste række. Jeg har store ambitioner og vil gerne spille på højest mulige niveau. Sportsligt er dette selvsagt et stort skridt nedad for mig, siger Rønnow til bold.dk.

Forlænger med ung keeper

AC Horsens forlængede i efteråret 2012 kontrakten med Frederik Rønnow, så de har papir på det, mange kalder for Danmarks største målmandstalent, frem til sommeren 2017.

I én konkret situation har AC Horsens været åbne for et salg, men her har Rønnow ikke ment, det var det rigtige.

- jeg vil ikke skifte bare for at skifte. Og klubben vil selvfølgelig heller ikke sælge mig for hvad som helst.

AC Horsens - med eller uden Frederik Rønnow - spiller første kamp i Nordic Bet Ligaen 28. juli hjemme mod AB.

Har aldrig haft så tralvt

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig