Ventelister udryddet

Århus Kommune har for en stund udryddet ventelisterne til dagpleje.

Århus Kommune har udryddet ventelisterne til børnehaver, vuggestuer og dagplejemødre. Dermed kan samtlige forældre, der i øjeblikket ønsker en plads til deres barn, ånde lettet op.

Århus Kommune har i lang tid haft mere end svært ved at finde plads til at alle de børn, der er skrevet op til en plads, og det er da også først gang i to år, at der ligefrem er ledige pladser. At kommunen nu kan tilbyde småbørnsforældre en reel pasningsgaranti, betyder dog ikke, at alle får tildelt deres drømmeinstitution. Der er stadig 214 børn på den særlige ønskeventliste for forældre, der ønsker en helt bestemt institution.

Kommunens børne- og ungechef, Ole Kiil Rasmussen, siger til Jyllands-Posten, at Århus Kommune i de kommende måneder skal finde plads til 600 nye børn. Derfor kan der meget vel opstå ventelister igen.