Venstre: Der er plads i budgettet til både jul og hverdag

Hos Venstre mener man ikke, at der er noget galt med kontanthjælpsloftet

02:39

Hjælpeorganisationer har oplevet en stor stigning i antallet af ansøgninger om julehjælp. Tilmeldingen er kun lige blevet åbnet, og allerede nu er der kommet mange ansøgninger.

Når organisationerne skal pege på en grund til den store interesse for julehjælpen, så bliver regeringens nye kontanthjælpsloft nævnt. 

Læs også Loft for kontanthjælp: Forbrugerråd advarer mod dumme lån

Hos Venstre anerkender man, at kontanthjælpsloftet kan være kommet bag på nogen.

- Det, som er væsentligt for os at pointere, er, at en typisk familie med to børn og to voksne på kontanthjælp modtager altså 23.200 kroner efter skat fra resten af samfundet, og det, synes jeg, er et generøst biddrag, som altså også rummer mulighed for at spare op til jul. Så anerkender jeg, at det her er kommet bag på nogen, og derfor er jeg sådan set meget glad for, at vi bor i et land, der har råd til at tage sig af hinanden på den måde, som private organisationer gør her, siger politisk ordfører for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen. 

Læs også Udsatte familier forstår ikke egne dumme beslutninger

På trods af de mange ansøgninger fra folk, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, mener Jakob Ellemann-Jensen ikke, at der er noget galt med beløbene, folk får udbetalt.

- Nej altså kontanthjælpsloftet er jo netop blevet indført nu her, og jeg mener jo stadig, at de beløb, vi giver mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, er ganske generøse og de åbner muligheden for at have plads i budgettet til både jul og dagligdagen, men der er jo ikke nogen tvivl om, at der er forskel på, at gå på arbejde og ikke at gå på arbejde, og det vil vi gerne have, at der er, siger Jakob Ellemann-Jensen. 

02:23

Kontanthjælpsloft får ansøgning om julehjælp til at eksplodere

Luk video