Velkommen, M/S Samsø

Samsingene jublede, da den nye 100 meter lange færge lagde til kaj

01:27

1 af 2

Der var jubel i Sælvig, da den længe ventede og noget større færge, end samsingene har været vant til, endelig lå på sin plads i havnen her til aften. Masser af lokale var mødt frem for at tage godt imod den store M/S Samsø.

- Den er vildt stor, og den kan sejle vildt hurtigt, lød det fra nogle af de børn, der var mødt op for at se, at den 100 meter lange M/S Samsø lagde godt til kaj på øen for første gang.

M/S Samsø har plads til hele 600 passagerer og 160 biler. Den nye færge har langt mere plads end sin forgænger på ruten, og det at der nu bliver plads til flere på færgen er noget, der vil få stor betydning.

- Det er en stor dag, og vi har ventet på det længe. Når man kommer her tit, så er det vigtig med gode færgeovergang, siger Charlotte Nielsen, der kommer fra Horsens men som ofte besøger Samsø.

Hos Samsø Rederi har man på godt og ondt mange gange i løbet af sommeren 2014 måtte melde alt udsolgt på ruten Hou-Sælvig. Med den store nye færge skulle dette problem være løst.

Se TV 2 | ØSTJYLLAND's indslag om, da færgen lagde til kaj, i videoen øverst i artiklen.