Velkommen i semifinalen, Juliane
Juliane Elander fra Odder klar til OL-semifinale
30. jul 2012, kl. 07:40
Mere end 30 dage gammel
Juliane Elander fra Odder Roklub kvalificerede sig sammen med makkeren Anne Lolk fra Danske Studenters Roklub direkte til semifinalen ved årets OL i London.
Det skabte stor begejstring hjemme i Odder:
- Stort og imponerende tillykke fra et stolt Odder Roklub, hvor man lige som Juliane selv tror, at pigerne kan kvalificere sig i finalen, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Semifinalen roes på torsdag klokken 11.30. Hvis pigerne kommer i finalen, har Odder Roklub arrangeret et storskærmsarrangement på byfestpladsen, så hele byen kan heppe med.