Vejrudsigt: Regn forude
I morgen bliver mest tør, men det varer ikke ved
Det pæne vejr, vi oplevede i dag, varer ikke ved.
I morgen ser det ud til at holde mest tørt, men der er risiko for lokale byger omkring Silkeborg og Randers. Temperaturmæssigt bliver dagen ikke lige så varm som i dag, men i stedet kommer temperaturen til at ligge på omkring 16-18 grader.
Lørdag ser ud til at blive den sidste dag med sensommervejr. Her får vi både sol og op til 18 grader. Men så er det også slut; fra søndag venter der nemlig en våd og kølig omgang, lyder det fra TV2 Vejrets Andreas Nyholm:
- Søndag er vi sikre på, at der kommer skyer ind fra vest, men om der kommer regn, er lidt usikkert. Men kommer det ikke søndag, så kommer det i hvert fald mandag og tirsdag, som ser meget våde og kølige ud, siger han.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.