Vejrguderne fortsætter de gode takter

De kommende dage bliver rige på sol, mens der flere nætter er udsigt til frost

00:58

Natten til torsdag kan temperaturen lige akkurat snige sig under frysepunktet, så der bliver brug for en isskraber til at gøre bilen køreklar torsdag morgen.

Torsdagens vejr ser ud til at blive nydeligt. Det bliver stort set skyfrit, og vi får seks-syv grader. I løbet af torsdagen kan der godt dukke et par skyer op, men de skulle ifølge TV 2 Vejret ikke resultere i regn. 

Læs også Det lune og solrige vejr fortsætter

Fredag lander termometret ifølge prognosen på fem grader, og det bliver overvejende tørt. Det samme kan siges om lørdagens udsigt, og her kan vi nå helt op på ni grader.

Både søndag og mandag er der udsigt til en del sol. Søndag når vi seks grader, mens vi mandag må tage til takke med tre grader.

Flere nætter de kommende dage er der udsigt til frost.