Vejret: Våd start på ugen
Mandag bliver en våd omgang, hvor der kommer regn i det meste af Østjylland
17. maj 2015, kl. 21:04
Mere end 30 dage gammel
I Kronjylland og på Djursland kan beboerne være heldige at stå op til sol mandag morgen, men allerede tidligt på dagen breder regnen sig til hele Østjylland.
Vinden lægger sig en smule i forhold til søndag, men den vil stadig være kraftig i løbet af dagen.
Det kræver et nøk opad på termometret, inden det begynder at ligne sommertemperaturer. Mandag ligger temperaturerne på 12-13 grader.
Men midt på ugen vender solen tilbage i perioder, og særligt sidst på ugen ser det ud til, at regnen omsider slipper sit tag i Østjylland, og temperaturerne kan komme op på 15-16 grader.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.