Vejret: Torsdag kan byde på sne over Østjylland
Torsdagen bliver kold og kan byde på sne i løbet af eftermiddagen
Det er ikke usandsynligt, at vejrguderne torsdag har en smule sne på den østjyske menu.
I løbet af eftermiddagen vil skyer trække ind fra vest, og de kan resultere i nedbør ud på eftermiddagen.
- Det kan risikere, at noget af nedbøren falder som hvidt nedbør, siger Anders Brandt fra TV2 Vejret.
Han vurderer, at den hvide nedbør, hvis den altså kommer, vil falde i et område, der strækker sig fra Randers over Hadsten til den nordlige del af Aarhus.
Torsdag morgen bliver en kold fornøjelse med temperaturer omkring frysepunktet.
- Det betyder, at der kan være glatte veje fra morgenstunden, siger Anders Brandt.
Læs også
Det bliver en anelse varmere i løbet af dagen med seks grader som det højeste.
Fredag er der udsigt til regn over Østjylland med temperaturer op til ni grader, mens der er mere usikkert, hvad vejrguderne disker op med lørdag og søndag.