Vejret: Sats på lørdag hvis du vil på stranden
Med lidt god vilje bliver det strandvejr lørdag – men det kræver altså viljen
Mange østjyder står i dag op til skydække og spredte byger. Det er rester fra natten, hvor der i de fleste egne af Østjylland faldt en del regn.
Senere i dag fortsætter tendensen, selv om især de sydlige dele af Østjylland godt kan opleve et sjældent kig til solen i ny og næ. Oppe omkring Randers skal man derimod forvente, at det bliver temmelig vådt og regnfuldt i løbet af dagen.
Læs også
Til gengæld rammer temperaturen cirka 20 grader, og vinden er ikke voldsom.
Lørdag er dagen, hvor de fleste østjyder kan forvente sol i perioder. Det bliver ikke en decideret smuk sommerdag, men efter noget tid med blandet vejr, er der nok mange, der benytter enhver undskyldning for at komme på stranden.
Læs også
Badevandstemperaturen er ligeledes svingende, men befinder du dig helt oppe omkring Randers, kan du bade i cirka 20 grader varmt vand, mens du nede ved Odder må affinde dig med omkring 15 grader.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.