Vejret: Nyd søndags-solen
Mildt efterårsvejr med solstrejf
16. nov 2013, kl. 16:28
Mere end 30 dage gammel
Snart sætter vinteren muligvis ind. Netop derfor er der måske ekstra god grund til at nyde det milde efterårsvejr, der søndag kan opleves i Østjylland.
Ifølge TV 2 Vejret er der søndag gode chancer for en del solskin, samtidig med at temperaturerne er milde for årstiden.
- Efteråret viser sig fra sin bedste side. Vi får en mild, tør og ganske solrig dag. Alle får mulighed får at se solen - måske endda i flere timer i træk, siger vejrvært Ellen Nybo i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag.
Temperaturerne kommer søndag til at ligge på omkring ni grader. I løbet af den kommende uge er der dog udsigt til faldende dagtemperaturer.
Se den aktuelle østjyske vejrudsigt i videoen øverst på siden.