Vejret: Kedelig tirsdag bliver en enlig svale
Et kraftigt regnvejr skal passere tirsdag, men frygt ej – resten af ugen bliver flot
Der er gode chancer for, at det er et pænt, solklædt landskab, du står op til denne tirsdag morgen, men det varer ikke evigt.
Faktisk varer det nok ikke engang til i eftermiddag.
Læs også
Et større regnvejr skal nemlig passere Østjylland, og det kan bringe torden og kraftig regn med sig.
Det forventes at drive ind fra vest og ramme omkring 14-15-tiden.
Så kunne man selvfølgelig godt frygte, at de næste mange dage ville blive våde og kolde, men det er bestemt ikke tilfældet. Så snart regnvejret er passeret, vender solen tilbage.
Læs også
I første omgang bliver onsdag og torsdag med cirka 19 grader og pænt med sol, mens weekenden kan blive ganske fremragende med langt over 20 grader.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.